Når folket vælger skole
EN OVERRASKENDE OG OPSIGTSVÆKKENDE nyhed fyldte forsiden på Roskilde Avis for kort tid siden. Nemlig at i de nye 0-klasser, der er startet efter sommerferien, er antallet af børn vokset i kommunens skoler – og faldet i de lokale privatskoler.
Den positive betydning af det kan slet ikke overvurderes. Denne udvikling får nemlig ikke kun betydning for skolerne, men for hele vores lokale samfund.
IDEEN TIL ARTIKLEN OPSTOD efter et indslag på en af tv-kanalerne, der på landsplan meldte om stor fremgang for privatskoler og tilbagegang for folkeskolen. Til lejligheden var en skole-ekspert indkaldt og forklarede, at denne udvikling ikke mindst skyldes nedlæggelse af mindre folkeskoler i yder-distrikter, hvor utilfredse forældre nu i stedet starter friskoler i det lokale område.
Men det fik nu ikke stoppet en aggressiv nyhedsvært, der blev ved med at spørge, om ikke det var Folkeskolen, der er for dårlig. Det gentog hun flere gange lige meget, hvad skolemanden prøvede at svare, og så opstod tanken her på redaktionen: Hvordan ser det egentlig ud i Roskilde?
TIL STOR OVERRASKELSE både for os og lokale skolefolk, viste det sig, at udviklingen i i vores kommune altså går den modsatte vej. Det er der så flere forklaringer på.
Den vigtigste er naturligvis, at skolerne i Roskilde – trods uheldige eftervirkninger efter lockout'en mod lærerne – fortsat har så godt ry, at forældrene har lyst til at lade deres børn begynder der. For et år siden viste en undersøgelse samtidig, at elever på flere folkeskoler fik bedre karakterer end på privatskolerne.
FOR ET LOKALT SAMFUND som Roskilde er det af enorm betydning, at Folkeskolen fortsat har opbakning fra det overvejende flertal af forældre. Det er nemlig her, når børn med forskellig baggrund er sammen, at både de selv og deres forældre vænner sig til at være sammen og udrette noget i fællesskab.
Efterhånden er Folkeskolen nok den vigtigste indgang til vores velfungerende demokrati, som har en speciel og helt afgørende tradition for at respektere andre befolknings-grupper og meninger, fordi vi er vant til at møde dem og skabe noget sammen.
OMVENDT TRUES DANSK DEMOKRATI, der har skabt et af verdens mest velstående lande, hvis vi ikke mere har tillid til hinanden, eller ikke stoler på, at de offentlige institutioner arbejder for os alle uden at være præget af 'venne-tjenester' eller korruption.
Denne stærke sammenhængskraft, som har skabt et af verdens bedst fungerende samfund, vil blive ødelagt, hvis vi begynder at dele os op i forskellige ghettoer – økonomisk, kulturelt, religiøst osv.
JEG HAR INTET MOD FRISKOLER, for de kan sikkert give en nødvendig frihed til at prøve nye ideer, hvilket kan være godt for nogle børn og deres forældre. Men når f.eks. en muslimsk friskole her i byen har haft succes i nogle år og tiltrukket flere elever, kan jeg slet ikke indse, at det skulle være godt for integrationen.
Forældre og repræsentanter for de tyrkiske indvandrere i Roskilde har forklaret mig, at her er børnene mere trygge sammen med landsmænd og får så bedre karakterer. Men til gengæld bliver de altså mere isoleret fra det omgivende danske samfund – og de får aldrig skabt de netværk, som er vigtigere end karakterer, når man skal videre og finde arbejde efter skolen. Den har nu også oplevet nedgang i antallet af elever fra Roskilde i år.
DE SAMME ARGUMENTER gælder selvfølgelig imod alle andre ideologiske eller religiøse former for undervisning, der på den ene eller anden måde isolerer børnene fra samfundet – frem for at forberede dem til at blive aktive deltagere i det.
Af alle disse grunde skal vi nu i Roskilde være glade for, at vi har en kommune, der evner at sørge for en undervisning til børnene, så et meget stort flertal har lyst til at være med i det store fællesskab:
NÅR FOLKET VÆLGER SKOLE