Fortsæt til indhold

Spildte olie på en 200 meter lang strækning

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

Der er dømt kvajebajer til en chauffør, der onsdag morgen fyldte dieselolie på sin tankvogn på CF Tietgens Vej i Fredericia.
“Chaufføren glemmer at tage slangen af - og da han så kører, river han slangen over,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Glemsomheden betød, at der over en 200 meter lang strækning på CF Tietgens Vej blev spildt olie. Brandvæsenet sørgede for at kaste grus, så olien blev suget op.