Fortsæt til indhold

Vi har intet at tabe

SønderjyskE’s damer rykkede op i ligaen før planlagt

Arkiv
Mikkel Hansen

Allerede inden den nye sæson i Boxer Dameligaen er fløjtet i gang, er SønderjyskE blandt favoritterne til at rykke ned.
Det påvirker dog ikke træner og sportschef Olivera Kecman.
Allerede umiddelbart efter oprykningen, sagde hun til Lokalavisen: “Satans også... vi rykkede op".
Tidligt oprykning:
SønderjyskE var i gang i med en langsigtet plan for dameholdet, og den succesrige sæson, der endte med oprykning, var ikke en del af planen.
"Jeg ville gerne have haft et år mere i 1. division. Men nu er vi så i ligaen, og vi glæder os helt vildt. Vi er i gang med en fem års plan, og den laver vi ikke om på. Vi har et hold til første division, men det er en spændende trup med et stort potentiale. Jeg er ikke i tvivl om, at mange har ligapotentiale, men det betyder ikke, at de er klar til ligaen. Der mangler rutine og styrke," siger Olivera Kecman, der ikke på forhånd vil ligge pres på truppen med forventninger om overlevelse i ligaen:
"Tabellen er irrelevant for os. Vi ved, at vi vil være underdogs hele sæsonen, og at vi let kan rykke ned. Og hvad så? Vi er i en udviklingsfase, og vi har en langsigtet plan. Vi skal være realistiske omkring vores muligheder. Vi kan spille frit, for presset er på de andre, både spillemæssigt og økonomisk."

Nye profiler

Der er 15 spillere i truppen, hvoraf de syv er nye.
"Det tager tid at spille et hold sammen. Samtidigt er flere af spillerne lige flyttet til byen og skal begynde på et nyt arbejde eller ny uddannelse, og vi ved, at den slags også påvirker spillerne. Det må tage den tid, det tager," siger Olivera Kecman, der ser store muligheder i truppen:
"Jeg tror vi fået et godt kollektiv mange spillere, der har potentiale. Susanne Astrup Madsen og Emily Baunsgaard har begge trænet på liganiveau i Esbjerg, og det er to spillere, som jeg forventer mig en del af. De skal nok nå liganiveauet i løbet af sæsonen. Vores to unge stegspillere, Helena Løjborg og Ricka Gindrup, har også løftet deres niveau."
På målmandsposten mangler holdet dog rutine :
"Vi har to unge målmænd i Mie Sørensen og Sofie Svarrer. De har aldrig prøvet kræfter med ligaen før, så det bliver en stor udfordring."