Fortsæt til indhold

Europamester i BMX hyldes på Meldahls Rådhus

Arkiv
Arkiv

TSIFs Mike Kaltoft hyldes nu for den flotte indsats ved EM i Holland i juli, hvor han hentede en flot guldmedalje hjem i disciplinen BMX i aldersgruppen senior: 25-29 år.
Det sker ved en reception på Meldahls Rådhus, tirsdag den 18. august, hvor Fredericia Kommune er vært.
Siden EM i juli er det også blevet til en flot bronzemedalje ved VM i Belgien.
”Resultaterne er fantastiske – både for Mike selv, for hans klub og TSIF BMX. Alle har virkelig ydet et flot stykke arbejde. Det er også til stor glæde for Fredericia Kommune som eliteidrætskommune og ikke mindst Fredericia Eliteidræt, der arbejder med den lokale talentudvikling, og som har Mike Kaltoft med på holdet i talentcenteret,” siger idrætschef i Fredericia Kommune, Keld Vestergaard.