Fortsæt til indhold

Lokal rapper åbner StudieRock Kolding

Det 30-årige rapper MUSSE glæder sig til at sætte gang i festen i Kolding

Arkiv
Arkiv

Det bliver den lokale hip-hop og rap-kunstner MUSSE, som får lov at fyre op under publikum, når der den 4. september holdes StudieRock i Kolding. Han lover at sætte gang i festen, inden han overlader scenen til de danske navne Scarlet Pleasure, Carpark North og Suspekt.


30-årige MUSSE som bærer det borgerlige navn Mustafa Sayegh, spiller selvkomponeret, hiphopinspireret musik med elementer. Hans tekster handler blandt andet om identitet, samfund, racisme og kærlighed. Den unge kunstner har optrådt på adskillige spillesteder og på festivaller deriblandt Jelling Musikfestival.
”Jeg glæder mig meget til at sætte gang i festen i Kolding. Det bliver fedt, og jeg håber selvfølgelig, at der kommer rigtig mange mennesker og fester samme med os”, siger Mustafa Sayegh.


MUSSE udgav sit anmelderroste debutalbum 'Dumokrati” i 2011 og i maj i år udgav han albummet Integracja 2.0. I mellemtiden har desuden skrevet noveller, lavet en kortfilm og holdt foredrag.