Fortsæt til indhold

Knips løs og vind 100.000 kr. til næste byfest

Mæglerkæden EDC opfordrer i en landsdækkende kampagne alle til at lægge billeder fra deres yndlingssted op på facebook og Instagram under hashtagget #elskerbyen

Arkiv
Arkiv

"Som mæglere lægger vi vægt på at fremhæve de bedste sider til nye tilflyttere - både ved boligen og ved byen," siger Henrik Sylvestersen, der til daglig står i spidsen for EDC Varde i Varde. "Og vi elsker at fortælle om de mange gode steder og oplevelser, man kan få. Ved at folk lægger deres egne billeder på facebook og Instagram kan alle hjælpe med til at vise byens bedste sider frem," tilføjer han.
Du kan nu vinde 100.000 kr. til din by ved at dele dine bedste billeder af et lokalt yndlingssted eller en rar oplevelse i området. Dine fotos vil blive vist på EDC's hjemmeside, og ud over at deltage i lodtrækningen om 10 iPads kan du ved at knipse de bedste spots i byen være med til at skaffe 100.000 kr. hjem til et festligt arrangement i din by.

Gør en indsats

Vinderbyen er ikke nødvendigvis den by, der har flest bidrag eller størst attraktioner men snarere den by, hvor borgerne har gjort den største indsats for at vinde beløbet.
EDC Varde håber, at så mange som muligt vil være med til at sørge for, at de 100.000 kr. lander et sted her omkring. Når konkurrenceperioden er slut den 1. oktober 2015, vil en dommerkomité bestående af Julia Lahme og Mikkel Heideby - begge kendt fra tv's livsstilsprogrammer - kåre byen med de bedste bidrag.
"Det kunne jo lige så godt være i vores område," siger Henrik Sylvestersen.
Instagram dit bedste billede med hashtag #elskerbyen