Fortsæt til indhold

Udstilling hos Stalke Galleri

Arkiv
Arkiv

William Anthony udstiller sin kunst fra søndag den 30. august kl. 13-17 hos Stalke Galleri Englerupvej 62, 4060 Kirke Såby
På Art Cologne i april havde Stalke i samarbejde med Thomas Rehbein Galerie den store fornøjelse at præsentere William Anton på Collaboration. Præsentationen fik stor opmærksomhed fra den tyske kunstscene og vi følger derfor op med to udstillinger; først på Stalke Galleri og ugen efter i forbindelse med DC-OPEN i Køln på Thomas Rehbein Galerie, her er åbning den 4. september.
William Anthony (New York) karikerer ubønhørligt alt fra krig til kunstverdenen samt kærlighedens glæder og vanvid. Anthony fortæller, at hans stil stammer fra de tegnefejl, som hans mindst talentfulde studerende udførte.
I forbindelse med William Anthonys udstilling i 2013, IRONIC ICONS på Stalke Galleri, blev der udgivet en bog med William Anthonys samlede værk fra 60'erne og frem til i dag. Bogen bærer titlen IRONIC ICONS, er redigeret af Sam Jedig og med forord af Jacob Lillemose, som har fulgt kunstneren gennem mange år.
Udstillingerne kan ses frem til den 16. oktober 2015 der er åbent efter aftale på 29267433