Ung pige bortført og voldtaget
To mænd greb 17-årig pige ved Ringriderpladsen i Sønderborg, gav hende bind for øjnene og førte hende væk. Politiet efterlyser vidner
En 17-årig pige fra Sønderborg har anmeldt, at hun på vej til skole mandag er blevet overfaldet.
Pigen har fortalt, at hun på Ringriderpladsen i Sønderborg klokken cirka 07.40 blev kontaktet af to mænd.
De to mænd greb fat i hende og gav hende bind for øjnene. Derpå førte de hende ud på Ringridervej og til et ukendt sted i området, hvor den ene formentlig forbrød sig seksuelt mod hende.
Pigen fortæller, at der gik cirka tre timer, før hun fik lov at gå.
De to mænd beskrives som dansker 18-20 år, cirka 180 cm høj og kraftig af bygning, lyshåret. Den anden beskrives som dansker 20-22 år, cirka 185 cm høj og kraftig af bygning.
Politiet søger vidner
Politiet vil gerne tale med vidner, der eventuelt har set de tre sammen eller hver for sig i området Ringriderpladsen - Ringridervej - Ahlmannsvej - Kongevej - Parkvej i tidsrummet mellem kl. 07.40 og 08.00.
Vidner kan ringe til lokalpolitiet i Sønderborg på telefon 114.