Fortsæt til indhold

Eastham spiller på Frk. Jensen

Arkiv
Arkiv

Paul Eastham optræder fredag den 25. september kl. 20.00 på Frk. Jensen i Skelde.
Han er en britisk singer/songwriter, som nu har slået sig ned i Danmark, hvor han bor sammen med sin kæreste.
Paul Eastham har spillet musik stort set hele livet, foruden livet på landevejen med sin guitar, er han også en gedigen komponist af sit eget moderne klassiske musik.
Han er forsanger i bandet Coast, som han startede sammen med sin bror tilbage i 2007. De har spillet utallige koncerter i både England, Skotland, Danmark, Tyskland og Norge, og de har været flittige gæster på Tønder-festivalen.
Alle billetindtægter går til et godt formål. Da en tysk familie, der er bosat i Danmark, deltog ved en af Pauls koncerter, vendte de hjem til et ubehageligt syn. De havde haft indbrud, hvor datterens opsparing til en Afrikatur var blevet stjålet. Derfor holder Paul Eastham en velgørenhedskoncert på Frk. Jensen, hvor alle penge fra billetter går ubeskåret til datterens tur til Afrika.