Nogen skal bare have et kram

Han er beskeden som bare pokker - også selv om det nyeste bevis på hans store sociale indsats sidder lige ved siden af ham.

Jørgen Mikkelsen er direktør med godt 55 medarbejdere i StilladsGruppen i Esbjerg. Gennem årene har han haft så mange mænd i praktik og jobtræning, at han slet ikke længere har styr på dem, men det er i hvert fald flere end 50. En af dem er den 21-årige Mikkel Grøndal.

Det er godt et år siden, at han for første gang satte sine fødder i StilladsGruppen. Dengang var han det, der bedst kan beskrives som en rigtig rod eller bandit, som hans nærmeste kollega med glimt i øjet beskriver ham. Stofferne flød i blodet, bilerne han kørte i var stjålet, og bøderne for alle hans forseelser var så mange, at de var umulige at blive kvit med kontanthjælpen. På Esbjerg Kommune var gode råd utvivlsomt dyre, men så åbnede Jørgen Mikkelsen dørene.

“De første fire måneder var ikke nemme. Jeg var efter ham konstant, og vi var slet ikke enige om hans gøren og laden, men om ti år tror jeg nu nok, at han vil være glad for det,” smiler Jørgen Mikkelsen og kigger på Mikkel Grøndal.

“Det gør jeg allerede,” lyder det hurtigt tilbage, for sammen med en ny kæreste har StilladsGruppen været vendepunktet for Mikkel, der med et slidt udtryk har fået livet tilbage på skinner.

Livserfaring og snak

Selv om Mikkel Grøndal altså er endnu en i rækken af udsendte unge eller arbejdsløse, er han alligevel ikke bare en i rækken for StilladsGruppen. Her ser direktøren og pladsmanden selv hver enkelt ny udsendte an i en periode, inden de sendes ud med medarbejderne. Mikkel Grøndal er blevet makker med den 50-årige stilladsmontør Hans Larsen. Med kun stærke mænd og en enkelt kontordame er jargonen i StilladsGruppen rå.

Her er verbale tæv i luften og 'røvhuller' er kærligt ment, men her er også gode kammerater, og i lastbilen har Hans Larsen og Mikkel Grøndal nogle gode, lange snakke.

“Vi snakker meget om Mikkels privatliv og om vigtigheden af at møde op om morgenen og opføre sig ordentligt. Jeg er stilladsmontør og trækker egentlig bare på min egen livseraring,” siger Hans Larsen, der bestemt føler, at han får noget igen:

“Når det går godt for Mikkel, som nu hvor han også har købt hus og fået en kæreste, så giver det mig da også en stor personlig tilfredsstillelse.”

En krammer

Det er langt fra alle, der finder tilbage på rette vej ved at komme under StilladsGruppens vinger. Jørgen Mikkelsen har brændt fingrene flere gange, men aldrig hårdt nok til, at han har sagt stop - succeserne overskygger langt det modsatte.

En af dem er firmaets nuværende tilllidsmand, Finn Andersen. For seks år siden trådte han ind ad døren for at begynde jobtræning, og sådan kan flere historier fortælles. Alligevel klæber ros og anderkendelse ikke umiddelbart til Jørgen Mikkelsen. Han møder nemlig også indimellem den holdning, at de mange mænd han tager ind i enten praktik eller jobtræning også er billig arbejdskraft. Det er de, men ikke set i forhold til den indsats som det kræver at skabe plads til dem for slet ikke at tale om alle de penge samfundet på længere sigt sparer ved at få “rødder” tilbage på ret køl.

“For nogen er det her bare, hvad der skal til. Jeg har lært, at nogen skal have det hårdt, mens andre bare har brug for et kram indimellem. Kram ville ikke have rykket Mikkel en meter. Han skulle sættes på plads, og han lærte ret hurtigt, at ingen tager røven på Jørgen Mikkelsen,” griner direktøren til Mikkel Grøndal.