Fortsæt til indhold

Børneloppemarked i Dalbyhallen

Arkiv
Arkiv

Ryd op på værelset, tøm de gamle kasser i skabet og kig grundigt efter gammelt legetøj på loftet. Lørdag den 29. august afholdes der Dalby børneloppemarked for 12. år i træk. Det sker på Dalbyvej 118 klokken 11 til 14. Her kan børn sælge ud af deres legetøj, bøger og mange andre ting, som de selv er vokset fra. Børnene tjener lidt ekstra lommepenge, da de ikke selv skal betale noget for at have en stand. Det fortæller formand for Beboerforening for Dalby Sogn, Per Rosiak, i en pressemeddelelse.
Ønsker man at tilmelde sig og få en stand, kan man kontakte tilmelding@dalbybeboerforening.dk eller sende en sms til 22361057. Der er 64 stande, der fordeles efter først til mølle-princippet. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag den 27. august.
Hallen åbner klokken 10, hvor det vil være muligt at begynde at stille sin stand op, så den er klar, når børneloppemarkedet åbner.