Gigtforeningen på bustur til Brede
UDFLUGT: Søndag den 6. september indbyder Gigtforeningens Midtsjællandskreds til en dejlig bustur til Brede Værk ved Mølleåen.
Foreningen besøger Industriens Vugge bedre kendt som Brede Værk i det skønne område ved Mølleåen. Fra de to guider venter man at høre om de små samfund langs Mølleåen.
På Brede Værk blev der produceret korn, krudt, kobber og klæde.
Omkring år 1900 var klædefabrikken vokset til et lille samfund med boliger, vuggestue, skole, butik og spisehus. Mølleåen blev centrum for udviklingen, da vandkraft var den vigtigste energikilde, og møllerne langs åen udviklede sig da også fra 1600-tallet til regulære industrianlæg. Besøget på Brede Værk forventes at vare ca. 2 timer.
På Fortet, Café og Restaurant, Mosede Strandvej 91 i Karlslunde får man kl. 13.30 serveret Fortets Strandplatte bestående af 2 slags lunt og 2 slags koldt, brie og druer, brød, smør og fedt samt en øl/vand.
Der køres i liftbus. Giv ved tilmelding besked om, du/I ønsker at medbringe kørestol/rollator. Desværre kan liftbussen ikke medbringe mini-crossere.
Turen udbydes efter først-til-mølle-princippet.
Tilmelding, pris samt køb af billet kan kun ske til Marianne Nielsen, tlf. 4361 1084 eller mail hans-marianne@webspeed.dk, senest mandag den 31. august.
Først når billetten er betalt, er du/I sikret plads i bussen. Bemærk at tilmeldingen er bindende, og der ydes kun refusion ved afbud senest 8 dage før.
Opsamlingssteder er kl. 08.30 Ringsted Station. Kl. 09.00 Turistbusholdepladsen, Køge Station, Østre Banevej. Kl. 09.20 Frikirken, Solhegnet 2, Greve. Kl. 09.40 Ny Østergade, Roskilde Station (sygehuset). Forventet hjemkomst ca. kl. 17.00.
pm