Fortsæt til indhold

Skills bliver dyrt for Roskilde

Kommunen vil ikke selv betale det hele for at afvikle håndværker-DM i byen

Arkiv
Arkiv

DM i Skills, hvor unge håndværkere demonstrerer deres dygtighed og konkurrerer om en række priser, skulle have været til Roskilde i 2017, men det ser ud til at blive for dyrt for kommunen. - På forhånd havde vi afsat 4 millioner til arrangementet, som er godt og vigtigt. Men nu ser det ud til, at det vil koste os hele 6 millioner, fordi bidragene fra andre er mindre end ventet. Det er for meget til et arrangement, når vi samtidig må bremse udgifterne på andre områder, siger borgmester Joy Mogensen. - Vi håber stadig, at det kan lade sig, men så skal der komme penge fra andre sider, fortæller borgmesteren efter mødet i byrådets økonomiudvalg onsdag formiddag. Arrangørerne selv vil bidrage med 2 millioner, og Region Sjælland kommer også med en million til arrangementer. Men Sjællands øvrige kommuner vil kun give 0,1 million i alt, mens der er en hel anderledes opbakning fra hele landsdelen, når det f.eks. skal holdes i Aalborg. - Jeg synes, det er ærgerligt, hvis ikke vi kan afvikle sådan et arrangement på Sjælland. I vores region er der jo i høj grad brug for, at flere unge får en håndværksmæssig uddannelse, og det kan Skills-DM skabe interesse for, mener Joy Mogensen. tk