LittleFish åbner Madsby Rock
Arkiv
Fredericianske LittleFish har fået til opgave at åbne årets Madsby Rock den 22. august. Bandet, der har fået anmelderroser i både danske og udenlandske blade for debutalbummet 'The Gordian Knot' spiller “popsange, der får én på kasssen”. Trioen er blandt andre inspireret af Foo Fighters og Tim Christensen.
Musikken er melodiøs men samtidig sprængfyldt af energi og guitar-riffs, der vil ud over stepperne.
LittleFish Udgøres af Henrik Berger på guitar og sang, Dennis Andresen på bas og sang samt og Fridi Øster på trommer.
Lokalavisen Fredericia har flere gange skrevet om det roste orkester og deres besværlige og otte år lange rejse frem mod debut-udgivelsen.