Fortsæt til indhold

Vinfestival hos Meny - smag først inden køb!

Arkiv
Per Møller

KØGE: - Sommeren er ved at gå på hæld - og nu giver vi den gas. Folks vinlagre må efterhånden være lidt i bund efter sommerens mange hyggelige stunder, så nu er det tid til at få fyldt op til efteråret og vinteren.
Siger Mogens Hvid, WIKA Menys vinekspert, der i samarbejde med en af WIKAs store samarbejdspartnere, AMKA Danmark har gjort klar til en kæmpe vinfestival der løber fra torsdag til søndag i næste uge.
- Vi har købt stort ind af spændende og velsmagende vine fra mange lande, i samarbejde med Karsten Søndergaard fra AMKA Danmark. På denne vinfestival vil der være mulighed for storkøb af kasser med seks vine i hver til priser så alle kan være med - fra 200 kr. til 1.000 kr. pr. kasse, fortæller Mogens Hvid.
Og for at kunderne ikke skal "købe katten i sækken" får alle mulighed for at smage vinen an inden køb.
- Kom og smag på alle vinene inden valget træffes, opfordrer Mogens Hvid.