Fortsæt til indhold

Lige ved og næsten på Brøndby Stadion

Det lykkedes ikke for SønderjyskE at forsvare andenpladsen på Brøndby Stadion

Arkiv
Peter Rasmussen

Det var et skadesramt SønderjyskE hold, der løb ind på Brøndby Stadion imod et hjemmehold, som havde lovet at rejse sig ovenpå blamagen i Grækenland.
Publikum på den københavnske vestegn havde da heller ikke mistet troen på sine helte. Alle rejste sig og klappede da spillerne kom på banen. Og derfor var jublen da også stor hos de blå-gule da de trak det længste strå med en smal 1-0 sejr.
Et langt stykke hen ad vejen gik kampen ellers som gæsterne havde planlagt. Hjemmeholdet havde bolden meget, men de kom ikke til store chancer. Desværre for SønderjyskE fik Brøndby scoret på en pludselig opstået chance, og ingen af de ellers så farlige omstillinger hos gæsterne blev omsat i mål.