Hvor murerværket begynder
UDDANNELSE: Der var inviteret til stor officiel afsløring af Murværk på plænen bag ved EUX & EUD Business på Køge Handelsskole onsdag middag den 26. august og der var taler ved kunstneren selv, Peter Hesk samt Køge Handelsskoles direktør, Tim Christensen.
Projekt Murværk tog sin begyndelse i foråret, hvor 1.500 elever og studerende fra EUX & EUD Business samt Stærk fra Start hen over tre uger arbejdede med at formgive unikke kunstværker i våde teglsten under kyndig vejledning af kunstneren Peter Hesk.
Alle disse sten indgår nu i en større skulptur, som på sigt kommer til at indgå som del af den store Campus sti, som skal forene bevægelse og rolige oaser til glæde og gavn for alle i Campus Køge.
Blandt de inviterede var naturligvis alle kunstnerne fra skolens ungdomsuddannelser, som summede rundt for at finde deres egen sten i det store samlede værk.
I tiden fra sommerferiens afslutning til dagen før afsløringen, har alle kunne følge med i processen med at opføre Murværk. Nu er værket en del af omgivelserne ved Køge Handelsskole – og er et frirum til bevægelse, refleksion og stilhed.
pm