Fortsæt til indhold

100 meter tyskertunnel fra 2. verdenskrig fundet i Varde

Der er gjort et spændende fund på en efterskole i Varde

Arkiv
Kim Schou

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har ved et tilfælde fundet et større underjordisk anlæg på efterskolens arealer. Fundet blev gjort under træfældning, hvor en af traktorernes hjul faldt ned i et dybt hul.
En 100 meter lang tunnel med tilhørende kamre, der under 2. verdenskrig har udgjort en base for bl.a. tyske officerer, er fundet i seks-syv meters dybde.
"Fundet har gjort os opmærksom på meget interessante dele af skolens og områdets historie, som var nye for os," fortæller forstander, Rasmus Andersen, til Lokalavisen Varde.
Tunnelsystemet, som blev gravet af russere i tysk tjeneste, omkring årsskiftet 1944/45, var styrtet sammen.
Tunellen og de mange jord- og tømmerbunkers blev brugt til forråd og mandskab. Tyskerne havde inddraget skolen og arealerne rundt om skolen til indkvartering, af et motoriseret panserværnskompagni. Alt var afspærret med pigtråd og vejbomme. En af eleverne, Kevin From, viser tunellen frem.