Sensationen udeblev
4-1 fra første kamp var ikke nok for SønderjyskE i Champions Leauge
Sensationen lurede forud for gårsdagens champions leauge kamp i Salzburg. Med 4-1 i bagagen stod gæsterne fra Danmark godt, men det rakte ikke.
Red Bull Salzburg var både hurtigere og mere effektive end de danske mestre, og i løbet af to perioder var føringen fra første kamp 'spist op'. Dermed var der lagt op til en direkte dyst om den vigtige andenplads i puljen i den sidste periode.
Desværre for SønderjyskE vandt de røde tyre også den periode og det betyder antageligvis, at de danske mestre vil ende på en tredjeplads i gruppen.
Alle kampe skal dog spilles først. Næste kamp for SønderjyskE er lørdag aften, hvor HV71 fra Sverige skal udfordres. Kampen kan følges forskudt på TV2 Sport og direkte på TV2 Play.