Intet er afgjort endnu
Nederlaget i Salzburg er historie. Nu gælder det kampen i Jönköping
Mange har været hurtige til at gøre "kassen op" i Champions Leauge efter midtugekampene. Idet man forudsætter at svenske HV71 er gruppens stærkeste hold - og vinder sine kampe. Ja, så er SønderjyskE henvist til gruppens sidsteplads, som ikke giver en plads videre i turneringen.
Men hvad nu hvis de danske mestre tager et point op HV71? Ja så ser kabalen helt anderledes ud. Så det er det umiddelbare mål for Dan Ceman og Co. Enten skal dette point hentes i dag, hvor der spilles kl. 17.00 i Jönköping ( sendes direkte på TV2 Play og forskudt på TV2 Sport) eller på torsdag når svenskerne skal til Vojens.
"Forestillingen er ikke ovre før den fede dame har sunget," siger man i operaens verden. Og sådan er det også i sport.