Fortsæt til indhold

Sådan en dag græder selv de største drenge

Vojens sagde farvel til Søren Stockfisch på en smuk sensommerdag

Arkiv
Peter Rasmussen

Kontrasterne stod i kø i Vojens denne torsdag. Man ankommer i det smukkeste sommervejr på den dag hele året, hvor Vojens om noget skiller sig ud. Det kæmpe store høtteoptog, som næppe findes magen til, er en kilometerlang hyldest til livsglæden og det gode humør. Tusinderne vil om få timer stå ned igennem hovedgaderne i byen for at juble over deltagernes fantasifulde påfund.
Og lidt senere vil SE Arena fyldes med fans, der er klar til at synge, tromme, danse og råbe sine helte frem over isen i årets første Champions Leauge kamp. Vojens er virkelig verdens navle denne dag, og der flages da også festligt hele vejen gennem byen. På hel stang forstås. Dette lader sig ikke ændre idet flagene er fæstet i toppen af stængerne.
Midt i al denne glæde skal byen sige farvel til Søren Stockfisch. SønderjyskEs sportschef for ishockey, der døde i lørdags. Alt alt alt for tidligt. Han blev blot 51.
Tre kvarter før ceremonien var kirken fyldt. P-pladsen foran SE Arena var fyldt som ved en ishockeykamp. Mange ville sige det sidste farvel.
Derfor måtte mange overvære den kirkelige handling udenfor kirken, hvor hele det store forområde var omkranset af uendeligt mange blomster. Alt var tyst og stille – og værdigt.
Venner, bekendte, familie, ishockeyspillere og – ikke mindst – masser af SønderjyskE fans, der stort set alle var mødt op i de sorte SønderjyskE trøjer. Forsamlet og fælles i sorgen, i fortvivlelsen og vel også i vreden over uretfærdigheden. Smukt og ubehageligt på samme tid – som bisættelser oftest er. Og især nå vi mister dem vi elsker i en alt for tidlig alder.
Pladsen foran Vojens Kirke var fyldt med mennesker længe længe efter at Grethe Boisens vogn med kisten var kørt. Der var brug for at sunde sig, for at tale, for at sende et farvel og en tak – eller bare for at tænke.

Flere kontraster

Om fem-seks timer står man her igen med sit kamera. Denne gang for at forevige det næsten endeløse høtteoptog. Og lidt senere sidder man i SE Arena og jubler og hepper med resten. Det er i sandhed en kontrasternes dag i Vojens. Fordi sådan er Vojens. Sådan er livet – og sådan er døden.