Fortsæt til indhold

Stort tyveri fra rideklub

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

Egum Rideklub ved Fredericia har haft ubudne gæster. Der er stjålet 35-40 sadler, oplyser Lokalpolitiet Fredericia, der indtil videre har modtaget 11 anmeldelser om tyveri fra stedet.
Tyverierne er sket fra mandag klokken 22.30 til tirsdag klokken 07.00.
Ridesadlerne repræsenterer en temmelig høj værdi.
“En af dem koster 52.000 kroner. En anden koster 40.000 kroner. Vi har ikke en samlet opgørelse,” lyder det fra Lokalpolitiet Fredericia.
De fleste af sadlerne har været opbevaret i aflåste skabe, som er blevet opbrudt. Der er også stjålet ridepiske og støvler.