Fortsæt til indhold

Kolding har taget byens nye badebro til sig

Arkiv
Arkiv

Michael Jensen (S)
Medlem af Kolding Byråd
Solsortevej 33, Kolding

I den forgangne weekend begav familien sig afsted til Strandhuse for at tage byens “nye” badebro i nærmere øjesyn.


Vi havde kaffen og badetøjet med, for det skulle til at være, hvis man skulle i bølgen blå denne sommer.


Vi blev glædeligt overaskede over at se, hvor mange, der havde taget broen og området til sig. Der var fyldt af mennesker og liv på hele den fine bro.
Familier i flere generationer med kaffe og kage, unge mennesker, der nød solens stråler på broens solbænke og badede til den store guldmedalje, børnefamilier, der fiskede krabber, mens far hentede aftensmaden i form af pizzaer, der fortæredes under den blå augusthimmel samt andre igen, der lige kom forbi og fik en dukkert.


Den dejlige sommerdag blev i det hele taget nydt i fulde drag på broen, og det var dejligt at være en del af.


Man må sige, at Kolding har taget det nye tilbud til sig, og det er godt at se, at broen også bliver brugt som den var tiltænkt: som et samlingssted for byens borgere.
P.S. Undertegnede kom i bølgen blå, og det var pprrr, dejligt.