Fortsæt til indhold

Helhedsplan for Vibys bymidte

Arkiv
Arkiv

Cosmosområdet i Viby har en central placering i den helhedsplan for byens centrum, som Roskilde Kommune viser frem til høstfesten lørdag 29. august.
Helhedsplanen beskriver forskellige løsninger for trafikken og bebyggelse i hele bymidten og peger på nogle principper for ‘arbejdsdelingen' mellem Tofthøjvej og Søndergade.
Planen har også forslag til at styrke forbindelserne på tværs af bymidten og forbindelsen fra stationen til biblioteket gennem Cosmosområdet.
Der er tre forslag til udviklingen af Cosmosgrunden med bud på pladser, boliger, handel, og fællesområder til aktiviteter og rekreativt ophold. Scenarierne beskriver, hvordan området kan udvikles med og uden Cosmoshallen og mejeriet.
Forslag til helhedsplan vil blive offentliggjort på høstfesten og efterfølgende udstillet i Kulturcosmos på Søndergade 13. Her bliver der er mulighed for at kommentere på de forskellige scenarier.