Så er datoen sat
Arkiv
Så er datoen sat.
Den gamle Bistro i Føtex på Nørregade i Vejle lukker den 4. september. I stedet åbner den amerikanske kaffegigant Starbucks med en butik.
Varehuschef i Føtex på Nørregade, Mikkel Niess, glæder sig over, at det er en Starbucks, der åbner i stedet.
"Det er vi stolte af. Det er et moderne koncept, som vi glæder os meget til at have," fortæller han.
Varehuschefen er ikke bange for, at stamkunderne rykker på næsen.
"De er allerede begyndt at benytte Bistroen i Føtex ved havnen, så det er vi ikke bekymrede for," siger Mikkel Niess.