Fortsæt til indhold

En dag med øl og ølkultur

Arkiv
Arkiv

Første lørdag i september er - ifølge Danske Ølentusiaster - øllets dag, og siden 2003 har ølentusiaster markeret denne dag med arrangementer over hele landet med fokus på øl og ølkultur.
Øllets dag bliver selvfølgelig også markeret i Sønderborg og omegn, hvor medlemmer af Danske Ølentusiaster vil være klar til en snak om øl og byde på smagsprøver, som er sponsoreret af de pågældende butikker.
I Sønderborg kan ølentusiasterne træffes både fredag og lørdag.
Fredag den 4. september fra kl. 16-18 kan man møde dem i både Kvickly og Føtex i Sønderborg, og lørdag den 5. september fra kl. 11-14 er de at finde hos '6 trin op' på Kastanieallé i Sønderborg og fra kl. 12-15 i Kvickly i Nordborg.
Den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster har 130 medlemmer, og der afholdes 8-9 medlemsarrangementer årligt, fortæller lokalafdelingsformand Hans Aage Kjeldsen.