Fortsæt til indhold

Kor-ikon lærer fra sig

Michael Bojesen besøger Sønderborg for at lave masterclass og fællessang med Sønderjysk Pigekor

Arkiv
Arkiv

Michael Bojesen har dirigeret kor og deltaget i internationale konkurrencer i mange år. Han har dirigeret og arbejdet sammen med de mest fremtrædende musikere og komponister. Det er derfor en stor glæde for Det Sønderjyske Sangcenter og Sønderjysk Pigekor at kunne præsentere netop Michael Bojesen til en storslået dag med masterclass og fællessang på Alsion den 28. september fra kl. 18-21 i koncertsalen.
"Jeg har ved flere lejligheder mødt og arbejdet sammen med Michael Bojesen, og jeg ved, at der er en stor oplevelse i vente for de, der møder op til arrangementet. Hvadenten det er for at lytte eller for at synge med," siger chefdirigent i Sønderjysk Pigekor, Mette Rasmussen.
Ved Masterclass"en kan man få inspiration ved at overvære klangdannelse, sang- og direktionsteknik med Sønderjysk Pigekors koncertkor med Michael Bojesen som underviser. Man har også mulighed for at deltage i fællessangsarrangementet, som har fokus på den smukke danske sangskat, og hvor godt den lyder, når den synges af en stor forsamling. Sønderjysk Pigekor medvirker ved begge dele af arrangementet.
Billetter kan allerede nu købes via hjemmeside sjpigekor.dk.

Michael Bojesen.