Revystjerner på højene
Søndag er der gratis underholdning på Jelling Højene, når der inviteres til Sol og Sommerpicnic
Der er løbet en del vand i åen siden Pelle Emil Hebsgaard havde rollen som ånden i flasken i Fredericia Teaters opførelsen af Aladdin. Her tog den unge mand musicaldanmark med storm, og siden har karrieren bragt ham til Tivoli-Revyen.
Annette Heick har været med i underholdningsbranchen i endnu flere år som sangerinde, skuespiller og meget mere.
Madkurv
De to vil, sammen med Tivolis Promenadeorkester, stå for den musikalske del af det, der hedder Sol og Sommerpicnic på Jelling Højene.
Den anden del, nemlig den med at eventuel at tage madkurven og klapstolene eller tæppe med, ja den må stå på gæsternes egen regning.
Der er gratis adgang, når Vejle Musikteater og Vejle Kommune søndag den 30. august inviterer til Sommerpicnic midt i de historiske omgivelser på Jelling Højene.
Igen i år vil det være muligt at købe øl, vin og vand, samt lidt let at spise, men som nævnt er man velkommen til at tage egen madkurv med.
Sol og Sommerpicnic starter klokken 15.