Find urter til snapsen
SOS-Børnebyerne i Vejle inviterer på snapseurte-tur på heden
Traditionen tro vil SOS-børnebyernes lokalgruppe i Vejle invitere til en tur på Randbøl Hede sammen med naturvejleder Peer Høegsberg for at finde de urter, der er velegnet til en god dram!
Det sker søndag den 6. september, og mødestedet bliver naturcentret Kirstinelyst Frederikshåbvej 41, Frederikshåb.
Peer Høegsberg vil på sin sædvanlig hyggelige lune måde, guide de fremmødte over heden, fortælle om planterne og om hvilke urter der egner sig til god kryddersnaps. Samtidig med får man enfortælling om heden og naturen, måske en sang på en bakketop er der mulighed for smagsprøver på en god dram.
Start klokken 14. Tilbage efter turen, som forventes at tage cirka 2 timer, serverer SOS-børnebyernes lokalgruppe en kop kaffe med kage, som er inkluderet i prisen på 50 kroner per voksen, børn deltager gratis.
Tilmelding er ikke nødvendig.