Fortsæt til indhold

Bilhus åbner i Vejle

Arkiv
Jørgen Flindt

Dansk Bilhus har åbnet afdeling nummer to. Den ligger ud til Viborgvej og Ellehammervej.
“Vi sælger brugte biler i mellemklassen, og det er ikke sådan, at der er mærker, vi foretrækker frem for andre. Det er ikke hos os, man finder en bil til 10.000 kroner eller den dyreste Mercedes, men man finder gode biler derimellem. Vi er ikke de største, men det er helt bevidst, for vi skal stå helt inde for samtlige biler til salg, og vi satser meget på den personlige kontakt,” siger de to mænd bag, Don Rasmussen og Jonas Vestergaard.
De slår især på én ting.
“Fælles løsning. Det er indbegrebet af at handle hos os. Vi skal finde en fælles løsning. Eksempelvis har vi en bilejerforsikring på et år, hvor vi betaler det halve,” siger de.
Hos Dansk Bilhus er man meget bevidste om at nå kunderne via sociale medier samt at være en del af anmeldelsesiden Trustpilot.
“Det er måden at gøre det på nu til dags, og det har den fordel, at vi hele tiden får feedback fra køberne. Vi har en høj rating på Trustpilot, og den slags skal vi gøre os fortjent til, og det er vi meget bevidste om,” forklarer de.
Det er Jonas Vestergaard, som får den daglige ledelse i bilhuset på Ellerhammervej i Vejle, mens Don Rasmussen fortsat skal blive i Fredericia, Dansk Bilhus' anden afdeling, og lede afdelingen der.