Fortsæt til indhold

Fuldt hus til jazz-sæson-premiere i Varde

Jazzsmedien kan allerede nu melde udsolgt til sæsonens første frokostjazzarrangement, den 5. september 2015 i Smedeværkstedet i Varde

Arkiv
Kim Schou

Danmarks ældste og samtidig et af de bedste jazz orkestre gennem tiderne kan trække folk af huse. I anledning af jubilæumsåret får premierepublikummet i Varde tillige en hel unik sidegevinst.
Jazzsmedien har nemlig engageret den fantastiske sangerinde, Rikke Mølgaard til at optræde sammen med Kansas City Stompers. Rikke Mølgaard har kunnet håndtere næsten alle genrer inden for rytmisk musik fra jazz over pop/rock til soul.
I dag foretrækker hun jazz og soul musikken. Hun har optrådt bl.a. med Stig Rossen, Radiounderholdningsorkesteret, Finn Nørbygaards show, Johnny Logans Christmas Tour, Soulsisters og mange andre.
Der venter publikum kræs for øregangene, når hun går på scenen – siger Gunner Haltrup fra Jazzsmedien.

Jazzsmedien har engageret den fantastiske sangerinde, Rikke Mølgaard til at optræde sammen med Kansas City Stompers i Varde