Folk byder på skotsk
Arkiv
Musikken er en ægte skotsk aftapning, når Folk Roskilde åbner for efterårssæsonen på Gimle torsdag 3. september. Musikken bliver leveret af fem musikere, der er samlet i orkesteret ‘Scott Wood Band'. Det er et af de nye navne på den skotske folkmusikscene. De fem er Scott Wood på sækkepibe, Mhairi Mackinnon på violin, Ron Jappy på guitar, Agnus Tikka på bas og Mark Scobbie på trommer. Koncerten begynder klokken 19.30 og Gimle begynder at lukke folk ind fra klokken 19. Billetter via roskildebilletten.dk.