Faber fra Ro's Torv
Arkiv
Efter syv år som centerchef på det store indkøbscenter Ro's Torv på Københavnsvej stopper Anne Faber Faldborg. - Jeg har haft syv sjove og spændende år her i Roskilde og kommer til at savne det. Men nu har jeg valgt at prøve nye udfordringer og fået job hos Coop som marketingchef for Kvickly-kæden. - Jeg starter i mit nye job den 1. oktober og har sidste dag på RO’s Torv onsdag den 30. september. Centerforeningens bestyrelsen vil nu i samarbejde med Datea genbesætte stillingen snarest muligt. - Jeg håber at kunne nå og se så mange som muligt af alle de gode kontakter og forretnings-forbindelser, som jeg har fået gennem mine år i Roskilde, siger Anne Faber Faldborg.