Verdens største stafet
Stafet for Livet i Haderslev er ikke blot verdens smukkeste. Nu er den også verdens største
Det første år var Haderslevs Stafet for Livet den største førstegangs-stafet nogensinde i Danmark. I fjor var den så Europas største. Og - tro det eller lad være - i år bliver den verdens største udendørs stafet.
Størrelse er ikke vigtigst. Det handler om at arrangere en stor og smuk stafet, der markerer en stor fest for livet og rummer plads til at tænke på, støtte og mindes de, der blev ramt af kræften.
Det er Kræftens Bekæmpelse, der - sammen med Jyske Vestkysten og Haderslev Kommune - står bag stafetten, og der er her overskuddet ender. I fjor næsten 1,3 millioner kroner - i år venter en ny rekord.
Mange aktiviteter
"I år igen har mange hold været i gang med at lave tiltag, som skal give en ekstra indtægt til fordel for Stafet for livet. De forskellige boder ligger ved den inderste sti i Damparken hvor alle i fred og ro kan handle," fortæller Rie Andersen fra Kræftens Bekæmpelse. Hun fortsætter:
"Du kan købe meget lækkert til ganen så som grill-pølser, sluch ice, kager eller prøve en flødebolle-maskine. Der har været en stor produktion af kreative effekter i løbet af året, som gerne skal sælges i løbet af stafetten, for at øge holdenes indtjening. Lige som flere har arbejdende stande, hvor du kan lave smykker, få lavet "tatovereringer", få malet ansigt og lavet prinsessehår."
At Stafet for Livet i Haderslev er blevet en monumental succes skyldes iførlge arrangørerne én ting:
"Det er de tusindvis af frivillige, der sammen har skabt denne store succes!"
Program lørdag:
10.30-11.00 Mynte
11.15-11.45 Lars Rasmussen Duo
12.00-12.15 Åbning. Taler: Bjarne Heide Jørgensen
12.20-12.45 Fighterrunde med musik fra Vojens Brass Band Æreshertugerne går med
12.45 Start for alle hold
12.45-13.30 Fighterfrokost
12.45-13.20 PAUSE FRA SCENEN
13.20-14.00 “De gamle Drenge”(Ebbe Egeriis)
14.10-14.30 Caroline og Benedicte Duo
14.55-15.35 Hva soej vi” (Johnny Thomhav)
15.50-16.15 Twice - Duo
16.30-17.10 Pastiche
17.30-18.05 Suits Boulevard
18.30-19.00 Highlights fra Musicalen “Rent” Musikteater SYD
19.25-20.10 Tankespin
20.35-21.10 Haderslev Lærerkor
21.30-22.30 Lysceremoni - taler Domprovst Kim Eriksen (Dansteater fra Efterskolen Sine) og fællessang
22.30-23.30 Lunderskov Efterskole - teaterlinien. I Damparken (Morten Kienitz)
22.30-23.15 Waist Coat
23.45-00.30 The Clowns
Program søndag
08.00-08.30 Yoga for alle m/Britt Rømer
08.45-09.30 Crossfit for alle m/Britt Rømer 09.30-10.00 Opstilling til gudstjeneste
10.00-10.40 Gudstjeneste - “Sound of Joy + band med Sognepræst ved GL. Haderslev Jakob Damm Knudsen
11.00-11.30 Alle deltagere går en sidste runde med Green Forest Pipeband
11.30 Fælles afslutning