Reggae er også for børn
Arkiv
Lørdag den 26. september kl. 11 bliver nok ikke en helt almindelig lørdag formiddag, for Biblioteket Sønderborg får besøg af børnereggae der rykker. Det er Trolle og Tormod, der har haft hits som 'Shampoo Lajla' og 'Rejs dig nu op', og de har udgivet albummet '12 Sunde sange og én der er for fed'.
Det tegner derfor til at blive en sjov formiddag, hvor der kan skråles med, når de vilde reggae rytmer vælter salen. De to super professionelle musikere byder nemlig på glæde og fed musik for hele familien.
Det er for de 4-14 årige og varer 55 minutter.
Billetter kan printes på biblioteket.sonderborg.dk fra i dag.