Fortsæt til indhold

Osteopati i nye lokaler

Arkiv
Arkiv

Klinikken Roskilde Osteopati er flyttet til 1. sal i Allehelgensgade 3.
Ejer af stedet Jacob Møller er uddannet osteopat og fysioterapeut og har ved siden af klinikarbejdet erfaring med professionelle fodboldspillere gennem 14 år i FC Nordsjælland.
Med sig har han Per Stenberg, der også er uddannet osteopat og fysioterapeut, og som har arbejdet i Roskilde i de seneste syv år.
På stedet finder man desuden fysioterapeut Joakim Dilling. Han udarbejder først og fremmest bevægelsesanalyser og træningsprogrammer til patienterne.
Med osteopati bruger man manuelle teknikker til at finde ud af, hvad der er galt og til at behandle.
Hele kroppen undersøges, da man sagtens kan have smerte et sted, selvom årsagen sidder et andet.
Man kan læse mere på roskildeosteopati.dk.
De tre holder reception i klinikken fredag 11. september fra kl. 14 -16.