Fortsæt til indhold

Åbent hus på Krumtappen

Lørdag den 12. september venter der en spændende dag for de unge med benzin i blodet

Arkiv
Arkiv

Ungdomsskolen slår nemlig atter dørene op på Krumtappen i Varde.
Siden Krumtappen blev indviet, er det blevet en tradition med et Åbent hus- arrangement, som en slags optakt til Ungdomsskolens nye sæson.
SSP og Ungdomsskolen holder derfor åbent hus på Krumtappen, på Isbjerg Møllevej 69. Det er fra 11 – 15.
Og netop denne dag er alle aldersgrupper velkomne i Ungdomsskolen.
"For de yngste vil der være mulighed for at få en tur i en gocart, mens de unge og ældre kan prøvekøre de gamle biler og crossmaskinerne," fortæller ungdomsskoleinspektør, Jens Peter Olesen.
Varde MC club er inviteret med deres flotte maskiner og Vestjysk Motocross Club laver opvisning. Ligeledes vil Vestjysk Motorveteranklub præsentere deres maskiner mens Kristian Bork udstiller sine veteran motorcykler. Der er således lidt for enhver. Og i værkstedet er Ungdomsskolen vært og serverer pølser og sodavand for såvel børn som voksne.