Fortsæt til indhold

Fra havnevand til svømmehal

Den nuværende svømmehal er fra 1969, og den afløste et beskidt havnebassin

Arkiv
Jørgen Flindt

Svømmehallen i DGI-Huset har en historie, der tog de første svømmetag i midten af 1960erne, hvor vejlenserne måtte bade udendørs. Blandt andet i et bassin i havnen, der dog til sidst nærmest var sundhedsskadeligt, og noget måtte gøres.
Det bassin blev lukket, og der var et folkeligt krav for at få bygget noget nyt, og Vejle kommune gik i gang med planerne. Der blev samlet penge ind via folkeaktier, men de penge rakte kun som en dråbe i det store bassin. Pengene blev i stedet brugt til ? skulptur, der gennem mange år stod foran Idrættens Hus.
Men kommunen greb i den store lomme, og i 1969 stod svømmehallen klar med 25 meter bane og så videre.
“Det var en ny og flot svømmehal med speakertårn, tilskuerpladser, adgang til cafeteriet, gode omklædningsforhold og store vinduer, så der var udsigt mod vest,” siger Kirsten Mikkelsen, der fra 1970 og over fyrre år frem var kulturchef i Vejle Kommune.
Og svømmehallen blev hurtig populær. Men ikke den eneste, for i 1970 var der også kommunesammenlægning.
“Skibet, Petersminde og Mølholm havde forinden begyndt byggeriet af svømmesale på deres skoler, så dermed var kom der flere svømmemuligheder i den nye kommune,” siger hun.