Ny rådgiver passer på vinduerne
Arkiv
Vinduesspecialisten Klaus Gormsen har åbnet et landsdækkende rådgivningscenter på Kystvej i Aabenraa. Her vil han lære kunderne at passe bedre på sine vinduer.
“Dine døre og vinduer skal have et årligt serviceeftersyn. Nøjagtig som bilen. Desværre glemmer mange det, og derfor får de ikke det fulde udbytte af deres investering. Alle bevægelige dele skal smøres og gummilisterne skal silikonebehandles. Gør man det, holder vinduerne længere”.
Klaus Gormsen er uddannet tømrer og har tidligere været administrerende direktør i Sønderjyllands Døre og Vindues Center i Hellevad, hvor han i dag også er en del af det lokale brandværn.