Fortsæt til indhold

Orø har fået 100.000 kroner, og skal nu finde på gode tiltag

Arkiv
Arkiv

Orø har fået 100.000 kroner af Holbæk kommune fra Lokalområdernes Udviklingspulje. Derfor skal man på Orø nu i gang med at finde gode projekter på øen og til at se på, hvordan pengene skal fordeles.
Hvilke projekter kan deltage? Alle kan byde ind med et eller flere projekter, som minimum opfylder følgende kriterier: Projektet skal bidrage til udvikling og eller til forskønnelse af Orø. Projektet kommer det lokale fællesskab til gavn. Derudover opstilles en række vejledende kvalitets-kriterier på baggrund af, hvilke de enkelte projekter bedømmes. Kriterierne præsenteres på intro-arrangementet d. 12/9.
Der kan både søges om det fulde beløb til et projekt, eller til en del af beløbet.
Lørdag den 12. september kl. 11-15 vil et intro-arrangement finde sted. Her kan man få viden og 'blod på tanden', hvis man vil deltage med et projekt.
Der vil være forplejning, og arrangørerne forsøger at stable underholdning på benene, samt børnepasning så forældrene kan deltage.
Tilmelding til dette arrangementet skal ske til Pia Schmidt på mail pipsoro@gmail.com eller telefon 30 29 47 08 senest tirsdag den 9. september.