Fornem gave fra 90-årig
Livsstykke, grafolog og skriftpsykolog Maria Ploug fra Sdr. Bjert er kendt for at fejre sine runde fødselsdag på en lidt alternativ måde: Som en anden Pippi Langstrømpe deler hun gaver ud i stedet for at tage imod. Torsdag i sidste uge fyldte Maria Ploug 90 år. Det er ikke første gang, at Maria Ploug vælger at støtte hospicesagen. Hun har tidligere doneret penge til Støtteforeningen for Hospice Kolding og var en af de allerførste til at melde sig ind i foreningen på den stiftende generalforsamling 29. september 2011. Heldigvis var mange af Marias gæster enige i, at det er værd at kæmpe for at få et hospice til Kolding egnen. 17.800 kroner kunne en glad fødselar overrække til repræsentanter fra Støtteforeningen for Hospice Kolding efter en dejlig fødselsdag.