Fortsæt til indhold

Ole Sohn optræder ved Grundtvig-Uge i Jerne

Arkiv
Arkiv

Jerne Sognehus åbner igen i år for en række spændende foredrag og arrangementer i forbindelse med Grundtvig-Ugen. Selvom foredragene spænder vidt, er den røde tråd knyttet tæt sammen med Grundtvigs tanker – fortællingen, fantasien, lærdommen, det historiske landskab og meget andet. Alle arrangementer foregår fra mandag den 7. til torsdag den 10. september.

Øverst på programmet står i år forhenværende folketingsmedlem og minister Ole Sohn, der mandag eftermiddag beretter om det dramatiske og usædvanlige liv, som danske udvandrere til Tsar-tidens Rusland i forrige århundrede bød sig selv. Foredraget bygger på Ole Sohns bog ”Jeg kommer snart hjem.”

Der er fri entré til alle arrangementer på nær udflugten til Skærum Mølle. Grundtvig-Ugen afholdes i samarbejde mellem menighedsrådet i Jerne og Grundtvigs Forum. Man kan læse mere på hjemmesiderne jernekirke.dk eller grufo.dk.