Tank en burger
Statoil i Jyllinge lancerer nyt madkoncept
Statoiltanken på Rådalsvej i Jyllinge har udvidet og lover kvalitetsmad til sultne kunder, enten de nu vil spise på stedet, tage det med i bilen eller køre hjem med måltidet. For at det kan blive ordentlig, bliver den først lavet, når kunderne har bestilt. På menuen er der nu stenovnsboller, bøffer, sprød salat, spidskål med krydderurter og klassisk hotdog. - Mad fra tanken behøver ikke at være kedelig eller dårlig. Vi er glad for nu at tilbyde flere og gode alternativer af gode råvarer, siger butikschef Inge Rasmussen. Hun kan allerede ane et mønster i, hvad kunderne køber: - Typisk vælger børnene en pizzaklap, mødrene vil have en kyllingeburger, mens drenge og fædre fortrækker oksburger eller luksusudgaven af en hotdog. Den laves med surdejsbrød og frankfurtere.