Fortsæt til indhold

To lokale iværksættere med succes

Mød to lokale iværksættere ved arrangement på Køge Bibliotek.

Arkiv
Arkiv

Er vejen fra idé til egen virksomhed lang? Hvordan finder man vejen? Tirsdag den 22. september klokken 19.00 kan man høre to lokale iværksættere fortælle om deres vej til egen virksomhed i Køge og man kan høre om de muligheder Erhvervsservice Køge tilbyder kommende og nystartede iværksættere.
Det sker på Køge Bibliotek som del af den landsdækkende kampagne om Iværksætteri & Innovation.
Ved arrangementet kan du få et indblik i hvordan Michael Clemmensen og Henrik Hansen fik deres idéer søsat. Michael Clemmensen er i dag indehaver af Cavina, der sælger ædelmetal og diamanter, og Køge Guld, som sælger til privatpersoner. Indehaveren af Bjergkæden i Køge, Henrik Hansen, vil fortælle om sin succes med en specialforretning, der både er en webshop og en oplevelselsesbutik med udstyr til rejser og friluftsliv.
Køge Bibliotek har også inviteret chef for Erhvervscenter Køge Rasmus Holst-Sørensen til at tale om, hvilken hjælp de kan tilbyde nye erhvervsfolk i form af rådgivning, vejledning og kurser.
Arrangementet er gratis. Tilmelding skal ske på KøgeBibliotekernes hjemmeside www.koegebib.dk.

Michael Clemmensen, indehaver af Cavina.