Fortsæt til indhold

Klubmesterskab i regn og blæst og solskin

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Fredag, lørdag og søndag blev der dystet bravt på golfbanen på Løjt Land om klubmesterskabet i Aabenraa Golfklub. 46 medlemmer havde meldt sig til slagspil over i alt 54 hhv. 36 huller. Mesterskaberne spilles uden handicap, bruttoscoret var dermed gældende.
Vejrguderne gjorde det absolut ikke nemmere for spillerne. Regntøj og paraplyer var nyttigt udstyr fredag og lørdag, hvor en skøn blanding af regn og vind var endnu en udfordring. Men søndag skinnede solen stort set fra en skyfri himmel hele dagen, så her var det kun vinden, der drillede lidt.
I Dame/Herre mesterskaberne over 54 huller vandt Jette M. Frosch damerækken med 292 slag (+ 79) foran Susan Lassen med 314 slag (+101).
I herrerækken vandt den forsvarende mester fra 2014 Søren M. Frosch med 238 slag (+25) foran Bo M. Frosch med 252 slag (+39).
Efterfølgende matcher blev spillet over 36 huller:
I Mid-age damer vandt Jette M. Frosch med 201 slag (+59) foran Lone Mikalski med 219 slag (+77) og hos Mid-age herre vandt René Aagaard Andersen med 164 slag (+22) foran Jørgen Uldall med 169 slag (+27).
Senior damer blev vundet af Susan Lassen med 215 slag (+73) foran Dagmar Poulsen ligeledes med 215 slag, men Susan Lassen var bedst på de sidste 18 huller.
Senior herre blev som sidste år igen vundet af John O'Brien med 170 slag (+28) foran Erik Skov Nielsen med 180 slag (+38).
Veteran herre blev som sidste år igen vundet af Svend Erik Jensen med 179 slag (+37) foran Jimmy Boysen med 192 slag (+50).
Hulspilsmesterskaberne blev hos damerne vundet af Camilla Alsted Hedegaard – runner up blev Jette M. Frosch.
Hos herrerne vandt Søren M. Frosch med Bo M. Frosch som runner up.