Fortsæt til indhold

Alle kan tromme eller blæse i sækkepibe

Arkiv
Arkiv

Nu er der igen mulighed for at blive en del af Aabenraas eget sækkepibeorkester – Border & District Pipeband – som igen søger nye medlemmer.
I bandet kan man vælge mellem at spille sækkepibe eller på en af de tre mulige trommer. Det er ikke nødvendigt at kunne læse noder eller at have spillet på et instrument tidligere, men det er selvfølgelig en fordel. Aldersgrænser har er der heller ikke nogen af.

Gå efter lyden

For at få et indtryk af, hvordan et sækkepibeorkester fungerer, kan man gå en tur i Aabenraas gader lørdag den 19. september eller lørdag den 26. september i tidsrummet mellem kl. 10.30 og 13, hvor det vil være muligt at få en snak med et bandmedlem og evt. prøve et af de spændende instrumenter. Border & District Pipeband spiller bl.a. på gågaden, ved Føtex og i Løvbjerg. Gå efter lyden.

(Privatfoto)

Åben øveaften

I den forbindelse holdes der 'Åbent Hus Øveaften' på to onsdage. Det er den 23. og 30. september fra kl. 19 til cirka 21.30 i bandets øvelokaler på Fjordskolen Posekærvej 8 i Aabenraa. Der vil være skilte.
Er man forhindret i at møde op, er man velkommen til at skrive til bdpb-booking@live.dk og få flere informationer.