Vi kan ikke fortsætte på denne måde

“Vi har et kæmpe forbrug af kassen, og det er for udmattende hvert eneste år at tænke i spareplaner. Derfor er det her ganske enkelt et heroisk forsøg på at skabe balance i budgettet. Vi kan ikke udskyde det længere, der er ikke nogle alternativer.”

Talen var ualmindelig klar fra kommunaldirektør Otto Jespersen, da han tirsdag i sidste uge sammen med den øvrige direktion i Esbjerg Kommune fremlagde det sparekatalog, som man har sendt til byrådspolitikerne.

Kommunens økonomi lider, og der skal tages et endeligt opgør nu. Det kunne man også ved selvsyn opleve i Byrådssalen mandag aften, hvor tonen var ualmindelig hård blandt byrødderne, der ikke lagde fingre imellem, og hvor anklager fløj gennem salen.
Ord som hykleri, troløshed og manglende forståelse for reglerne var blandt ordene, og borgmester Johnny Søtrup lægger da heller ikke skjul på, at det er en vanvittig hård spareøvelse, man nu skal igennem.

Men Johnny Søtrup, hvorfor står vi i denne situation?

“Det gør vi, fordi vi har en ubalance i økonomien. Den er blandt andet opstået ved, at vi i de sidste fire-fem år har været ramt af statslige omlægninger, svigtende indtægter, bloktilskud, omprioriteringsbidrag og refusionsordninger. 70 procent af vores ugunstige forhold kommer faktisk fra disse omlægninger, og det er alt sammen ‘ulykker', som vi er uforskyldte i,” siger borgmesteren og fortsætter:

“Eksempelvis koster den nye beskæftigelsesreform Esbjerg Kommune rigtig mange penge, og det skyldes, at nogle kommuner vinder, mens andre taber på reformen alt efter sammensætningen af befolkningstypen. Det handler om, hvor mange der er uddannede, indkomst og andre såkaldte socioøkonomiske ting. Men når det er sagt, så er der jo stadig 30 procent, som vi har kunne gøre noget ved, og der må vi erkende, at vi ikke har sat hurtigt nok ind,” forklarer Johnny Søtrup og peger på, at udgifterne til familieområdet blandt andet er steget med over 400 millioner kroner de senere år:

“Det er en medvirkende årsag, ligesom Kora rapporten peger på områder, hvor vi heller ikke har været skarpe nok. Vi er selvfølgelig opmærksomme på det, men man vender ikke en supertanker som Esbjerg Kommune på en dag.”

Men hvorfor er det, at vi år efter år står i den her situation?

“Som sagt skyldes meget af det ‘ulykker' udefra. Men vi har også gjort det, at når vi har sparet et sted, så har vi brugt pengene et andet sted. Blandt andet på familieområdet, hvor der var store problemer. Men jeg kan love, at det ikke er metodikken denne her gang. Vi kan simpelthen ikke fortsætte på denne måde og blive ved med at bruge af kassebeholdningen, hvilket jeg også har gjort klart på torsdagens budgetseminar.”

Der er mange, som undrer sig over, at man bruger penge på renovering af gågaden, Esbjerg Strand projektet og andre såkaldte ‘prestigeprojekter' i denne økonomiske situation. Hvad siger du til det?

“Jeg er faktisk glad for, at du spørger, for det giver anledning til at rette nogle misforståelser. Eksempelvis er Esbjerg Strand et såkaldt nulsum-spil, hvor vi ikke putter flere penge i projektet, end der kommer ind. Faktisk genererer etape nul, som vi er i gang med nu, et overskud. Det var ligesom dengang, hvor vi byggemodnede Kjersing området for 400 millioner kroner. De penge er jo kommet ind igen via salg af jord,” forklarer borgmesteren og nævner renoveringen af Kongensgade:

“Det har vi simpelthen valgt at prioritere, fordi vi ikke ønsker en bymidte, der ser 'træt ud'. Der har ikke været gjort noget ved gågaden i ufattelig mange år, og det koster 10 millioner kroner pr. etape. Desuden skal man jo huske, at det er en anlægsudgift, altså en engangsinvestering, hvorimod driftsomkostninger er tilbagevendende."