Kærestepar på afveje
Arkiv
Et kærestepar fra Kolding skabte så meget postyr i toget søndag formiddag, at de endte med at måtte en tur i detentionen. En DSB-ansat kontaktede politiet, fordi en 28-årig kvinde var utryg ved sin 23-årige kæreste, der havde gemt sig på togets toilet. Da politiet dukkede op, viste det sig, at de to var så fulde og støjende, at politiet valgte at tage dem med på stationen. De blev løsladt, da de var blevet ædru igen.