Willy er væk - kaffeklubben består!

Der er intet trist over sølvbryllupsfester, og det er der bestemt heller ikke over det jubilæumsshow, som Willys Kaffeklub præsenterer på Tørning Mølle. 25 år har de tre faste medlemmer arbejdet sammen i kaffeklubben - kun musikeren er blevet skiftet ud. Det bedste er, at de i showet varsler, at de bestemt ikke har planer om at slutte.
Sønderjyllands kulturliv vil også blive fattigere uden kaffeklubben, der er vanvittig god til at fastholde figurer, vi på samme tid kan more os over og genkende i os selv. Og så er den aktiv i kulturkampen - ikke den gammelkendte kamp mellem dansk og tysk, men kampen mellem Sønderjylland og København.
Samtidigt er der tale om et klubopgør, de to sønderjyder, Ole Sørensen og Alex Bødiker, kontra æ kjøfenhavner, Klaus Andersen. En kamp København er dømt til at tabe, men det sker naturligvis uden, at æ kjøfenhavner taber ansigt.
"Vi kan ikke lide københavnere," slår de to sønderjyder fast og tilføjer - "og heller ikke andre."
Sønderjysk selvtilstrækkelighed, når det er rigtig godt på scenen og rigtig skidt i virkeligheden. Det er i det smalle spillerum, Willys Kaffeklub bevæger sig - og det sker ud fra en humoristisk vinkel med dybder af selvironi krydret med hverdagsfis. Ryger klubben ud af spillerummet, bliver den plat og dum at høre på. Det sker heller ikke denne gang. Kaffeklubben er på 25 år blevet synonym med sønderjysk humor - på linje med æ Rummelpot.
Nu var æ kjøfenhavner lige ved at smutte denne gang, for egentlig er han jo kun med i klubben på grund af statstilskud. Altså det tilskud, staten giver til integrering af københavnere, og da tilskuddet er på vej væk, er der ikke grund til at beholde ham.

Holder lidt fast

Helt af med ham vil de gode sønderjyder dog ikke efter nærmere eftertanke, men deres kluntede forsøg på at få ham til at blive mislykkes. Æ kjøfenhavner vil i øvrigt også gerne hjem.
Klubben må altså klare sig uden - og det går rigtig skidt, indtil æ kjøfenhavner frivilligt vender tilbage, og så er harmonien og de melodiske klange genoprettet i Husum Krat. De klange, der får Willys Kaffeklub til at være rigtig god underholdning, men også meget mere end bare underholdning.
Netop hele spillet med integrationstilskud og konflikten mellem København og Sønderjylland er på scenen morsom. I realiteten er det en smertende parodi på den virkelige verden, for københavnere i bred forståelse kommer ikke frivilligt til Sønderjylland - og så må vi jo bare fortsætte med at gøre grin med æ kjøfenhavner.
Det er begavet underholdning, der når ind til alle med en intelligenskvotient på mellem 80 og 200.
Jubilæumsshowet er et genhør med nogle numre fra tidligere shows kombineret med nye. Behagelig melodisk og godt styret af musiker Lars Rødbroe. Om de fire aktørers sceneoptræden er gennem årene sagt meget godt, så mere skal ikke tilføjes.
Willys Kaffeklub skulle nødig tro, at den er noget!
Og så er der også lige sagen om Willy. Hvem er Willy?
Ja, det er ham, der modtager checks, men der er ingen, der ved, hvor han er - Skat gør slet ikke. I øvrigt går sønderjyder ikke ind for, at der skal være skat på sort arbejde. Det manglede også bare!
Willys Kaffeklub kommer langt omkring og er hele tiden i øjenhøjde med og tæt på sit publikum.
Kaffeklubben serverer i sit jubilæumsshow varm og stærk kaffe.