Fortsæt til indhold

Talbot i sit tredje one-man show

Arkiv
Arkiv

Simon Talbot gæster Sønderborg Teater lørdag den 13. februar og gør op med sig selv i sit tredje one man-show 'Mr. Copenhagen'.
Får man manerer af at være vokset op i en lille jysk flække, hvor alle kender alle? Hvordan er det med jydernes fordomme om københavnere? Og vice versa? Er man en rigtig mand, selvom man har blomster på altanen og ikke spytter på gulvet, når man bliver tilbudt mælk i kaffen? Det vil Simon Talbot give svar på i sit show, der vanen tro vil være præget af hans velkendte og meget fysiske fortællestil.
Mr. Copenhagen følger op på Talbots to første one man-shows 'DAMP' fra 2011 og 'Talle alene i verden' fra 2013, der spillede for udsolgte sale landet over.
Komikerens tredje Danmarksturné har premiere den 14. januar 2016 på Bremen Teater. Billetsalget er startet på simontalbot.dk.